Fjernvarmen er et fælles genbrugssystem

Fjernvarmen er i princippet et genbrugssystem, hvor fjernvarmevandet cirkulerer mellem varmeværket og forbrugeren. Jo bedre alle forbrugere i systemet udnytter varmen i vandet, jo bedre bliver varmeøkonomien. Både for dig - og for fællesskabet.

Begrebet "afkøling" dækker over den temperaturforskel, der er mellem det varme vand, du får ind i boligen, og det afkølede vand, du sender retur til værket. På værket bliver fjernvarmevandet varmet op og sendt ud til dig.
Når du har benyttet varmen i vandet til opvarmning af rum og varmt vand, bliver vandet sendt retur til værket. Her bliver det varmet op igen og historien gentager sig.

 

God afkøling giver mindre energiforbrug

Jo bedre, du udnytter varmen i vandet, jo mindre varmt vand skal der til at dække dit behov. Det betyder, at værket opvarmer og cirkulere en mindre mængde vand - Og det er godt for både miljø og varmeøkonomien, da varmetabet i rørsystem nede i jorden mindskes og cirkulationspumpen ikke skal bruge så meget strøm.
Det har også stor betydning for vores motor. Hver gang vi sænker returtemperaturen med 1 grad, vinder vi 1% på motorens varmevirkningsgrad.

Kort sagt: En god afkøling hos dig betyder et mindre energiforbrug, en mindre miljøbelastning og en mindre varmeregning.

Du kan selv forbedre din afkøling

Når vandet bliver sendt ud til dig , er det mellem 60 og 75 grader varmt. Hvis det er 38 grader varmt, når du sender det retur, har du en afkøling på mellem 37 og 22 grader.

Du har ikke selv indflydelse på, hvor varmt vandet er, når du modtager det. Temperaturen afhænger bla. af årstiden og udetemperaturen. Men du har stor indflydelse på afkølingen.

Hvis du bruger det varme vand i hanen og i radiatoren med omtanke, kan du få en god afkøling. Og resultatet kan du se på din varmeregning!

Dårlig afkøling er dyr for alle

En afkøling under 20 grader skal du ikke være tilfreds med. Det er tegn på, at varmen suser lige igennem dit hus uden at afgive tilstrækkelig varme.

Ved dårlig afkøling kan værket vælge to løsninger, så der er varme nok til alle:

  • Værket kan sende mere fjernvarmevand i cirkulation. Men det giver et højere elforbrug til pumpen,
  • Værket kan hæve temperaturen. Men det giver et større varmetab i ledningsnettet.

Husk på, at en høj returtemperatur er også lig med et større varmetab.

 

Gode råd: 

  

Brug radiatorne rigtigt
Brug altid alle radiatorer i samme rum og indstil dem ens. Det giver den bedste udnyttelse af energien.
Radiatoren skal være varm i toppen og kold eller håndlun i bunden.

Skru ned, mens du lufter ud
Luft ud ved at skabe gennemtræk i 5-10 minutter. Hvis der er termostater på radiatornes fremløb, så husk at lukke for dem imens, ellers fyrer du for gråspurvene
  
Mærk efter på rørene
Mærk på returrøret på den enkelte radiator.
Det skal være koldt eller håndlunt. Hvis der er returtermostat på radiatorerne, så indstil dem på 2 eller 3.
Hold øje med dit forbrug
Kontoller forbruget jævnligt og noter det tal måleren viser, i den fremsendte styringstabel. Så kan du påvise, hvis forbruget pludselig afviger fra det normale. Det kan skyldes en fejl i måleren eller en lækage i husets rør.


Varmtvandsbeholderen

Det er også vigtigt, at indstille varmvandsbeholderen rigtigt. Læs mere om det under "varmtvandsbeholder"

Min returtemperatur

Du kontrollerer din returtemperatur ved, at aflæse T2 på din varmemåler - T2 viser den temperatur fjernvarmevandet har, der sendes tilbage til værket.

Fjernaflæsning

Vi fjernaflæser løbende alle forbrugernes varmemålere for, at sikre os så optimal drift som muligt.
Afkøler du ikke fjernvarmevandet i henhold til pkt. 9.2 i "tekniske bestemmelser" tillader vi os at rette henvendelse til dig, så vi i fællesskab kan få rettet en evt. fejl eller bare få justeret anlægget rigtigt ind.